Trimning

Trimmevejledning

cocker spaniel

Trimmevejeldning - cocker spaniel

STANDARD

Hoved:

Skalle

: Veludviklet og fintmejslet, hverken for spinkel eller for grov.

Stop:

Markeret, placeret midtvejs mellem næsen og nakkeknuden.

Næse:

Stor og bred nok til at sikre en fintmærkende lugtesans.

Næseparti

: Kvadratisk.

Kæber, bid:

Stærke tænder med perfekt, regelmæssigt og komplet saksebid, dvs at de øverste

fortænder tæt overlapper de nederste, og at biddet ligger vinkelret på kæberne.

Kinder:

Ikke fremtrædende.

Øjne:

Runde, men ikke udstående. Mørkebrune eller brune, aldrig lyse, men dog hos brune, liver roan og brun-hvide hunde mørkt nøddebrune for at svare til pelsfarven. Udtrykket er intelligent og mildt, men vågent, åbent og muntert. Øjenrandene skal slutte tæt.

Ører:

Dråbeformede, lavt ansatte i højde med øjnene. De tynde ørelapper skal kunne nå frem til næsespidsen. Godt behæng af langt og lige, silkeagtigt hårlag.

Hals:

Moderat lang, muskuløs. Smukt indpasset i de skråtliggende skuldre.

Krop:

Stærk og kompakt.

Overlinie:

Fast og lige, blødt faldende fra lændens afslutning mod haleroden.

Lænd:

Kort og bred.

Bryst

: Veludviklet, med dybt underbryst. Hverken for bred eller for smal i fronten. Ribbenene er godt hvælvede.

Hale:

Ansat en smule lavere end ryglinien. Den skal have muntre bevægelser og bæres vandret, aldrig rejst. Traditionelt kuperet. NB – Kupering er forbudt i Danmark.

Kuperet :

Aldrig for kort til at skjule – eller for lang til at genere – den uophørlige, muntre haleaktion under arbejdet.

Ikke kuperet

: Let buet, af moderat længde, afpasset efter kroppens størrelse, således at der er harmoni i helheden. Idéelt bør den ikke nå længere end til haseleddet. Kraftig ved roden, aftager udefter til en fin spids. Vel behængt, svarende til den øvrige pels. Livlig aktion, ikke båret højere end ryglinien, men dog aldrig så lavt, at det antyder frygtsomhed.

Lemmer

:

Forpart:

Benene har kraftige knogler. De er lige og tilpas korte til at give koncentreret kraft, dog ikke så korte, at det begrænser den vældige arbejdsevne, man forventer hos denne storartede jagthund.

Skuldre:

Skråtliggende og fintbyggede.

Bagpart:

Bred og godt rundet, meget muskuløs. God knoglekraft i benene.

Knæ:

Velvinklede.

Poter:

Tæt sluttede og kompakte, godt rundede, med stærke, fyldige trædepuder.

Haser:

Lavt ansatte og korte, yder rigeligt fraskub.

Bevægelse:

Effektiv, med kraftigt fraskub og meget jordvindende.

Pels:

Hårlag:

Glatliggende, silkeagtig i strukturen, hverken ruhåret eller bølget, ikke for rigelig ogaldrig krøllet. Gode behæng på forben og krop samt på bagbenene oven for haserne.

Farve:

Forskellige. Hos ensfarvede hunde er hvidt kun tilladt på brystet.

Trimmevejeldning - cocker spaniel

VÆRKTØJ OG UDSTYR

Når det gælder udstyret til pelspleje, bør det være af bedste kvalitet. Mange hundeejere har gennem tiden brugt mange penge på middelmådigt udstyr, der ikke gør arbejdet godt nok, og som hurtigt slides og dermed skal erstattes. Pris og kvalitet hænger i dette tilfælde sammen, og man får absolut større glæde af godt udstyr.

I forhold til sakse som med tiden skal slibes, er der nogle der finder en fordel i, at have en ekstra saks sådan at man altid har en i baghånden.

Mængden af udstyr afhænger i stor grad af hvilken type pels man har med at gøre, og hvor vidt ambitioner for trimning og udstilling griber om sig. Føj selv til eller tag fra listen i forhold til egne behov og ønsker.

Kamme: en fintandet til den korte pels, og en mere åbentandet til behæng

Børste: En medium størrelse karte

Sakse: En lige saks og en effileringssaks

Maskine: Ikke et must, men et handy stykke værktøj. Andis og Oster er de foretrukne mærker.

Nogle vil ikke opfatte brug af maskine som værende "rigtigt", men kan spare tid og giver sammen med effilersaks et godt resultat

Bord: Et trimmebord giver et godt arbejdsområde og arbejdshøjde. Sikrer at hunden står fast. Alternativ er skridsikker måtte på bord i bryggers eller lignende.

Andet: Gummidutter til fingrene så det er lettere at plukke, coat king (eller anden under uldsskam), filterknuser, negleklipper og evt. neglefil

Trimmevejeldning - cocker spaniel

FORBEREDELSE

Hunden vaskes i en god hundeshampoo og tørres. Enten naturligt eller ved brug af føntørrer. Når hunden er helt tør kan man gå i gang med at trimme. Sørg for at hunden er helt gennemredt. Vær især opmærksom på steder som under og bag ørerne, i armhulerne, i lysken og på indersiden af lårene.

TRIMNING

Det at trimme vil sige at fjerne døde og løse hår fra den levende pels. Før saksene kommer i brug, er det et must at fingrene og kammene har gjort deres arbejde. Kammen skal redes på skrå gennem pelsen, og de hår der samler sig, skal man lade blive siddende, da de bevirker, at man får endnu flere døde hår med.

GENERELT OM PELS

Hvalpe kan være forsynet med en stor uldpels, der normalt fældes når hvalpen bliver 8-12 måneder gammel. Det kan være ualmindeligt fristende at prøve at pynte lidt på sin hvalps udseende, ved at klippe i den store hvalpepels. Men det må der advares kraftigt imod, da det kan ødelægge pelsen for livstid. Selvom hunden ligner en miniature udgave af en afghaner, er det nødvendigt at vente med at fjerne underulden til den er løs og kan fjernes med kamme og fingre.

Man kan dog uden problemer klippe poterne og halen og under ørerne, så øregangen er fri for hår. Samt forsiden af halsen op til og med hagen. Husk at den tykke pels skal redes igennem helt ind til skindet, så alt filter fjernes. Det gælder også for ørerne.

HOVEDE

Døde hår og overflødigt hår på issen plukkes af ved at bruge fingrene (gummidutter giver et bedre greb). En trimmekniv kan bruges til at fjerne overskydende hår.

Små strithår på snuden fjernes med fingrene. Knurhårene må ikke plukkes, de skal enten blive siddende eller klippes af. Strithår på underkæben klippes af med en lige saks eller med maskinen.

HALS OG NAKKE

Fra kinden ned til brystbenet klippes kort. Enten ved brug af effilersaks eller maskine.

Der klippes i samme retning som pelsen gror. Gå varsomt til værks under ørene, og hvis der er gjort brug af maskine bruges effilersaks til at blende overgangen.

Trimmevejeldning - cocker spaniel

ØRER

Øret lægges fladt over nakken og redes godt i gennem på både yder og inderside, sådan at døde og løse hår fjernes. Øret klippes tæt fra ansætning ned forbi den lille fold, der ses forrest på øret (ca. 1/3 ned).

Dette gøres enten med maskine eller effileringssaks. Klippes der med maskine, bør overgangen jævnes ud med effilersaks.

På ørets inderside klippes øregangen fri, sådan at ørene kan få luft.

KROP

Løse og døde hår redes ud eller plukkes af ved brug af fingrene eller coat king.

BEN OG FØDDER

Ved brug af den lige saks afrundes poterne til den racetypiske tætte og kompakte runde pote. Hårene under fødderne klippes af og det overskydende hår mellem tæerne klippes til med effilersaksen.

Neglene klippes til en passende længde. Ved hunde med lyse negle er det tydeligt at se hvor der skal klippes. Det kan være sværere ved sorte negle. Det sikreste vil være, at klippe lidt af gangen, således at man stopper inden man rammer nerven.

Trimmevejeldning - cocker spaniel

HALE

Behænget på halen rettes til og klippes så det får en pæn afslutning. Lige under halen i en trekant fra anus og ned til hvor skørtet begynder, klippes tæt enten med lige saks eller maskine.

BEHÆNG

Bagpart: Der trimmes på kanten mellem siden af lårene og bagsiden, sådan at alt der stritter fjernes. Selve fanerne klippes i et omvendt "V", sådan at der er kortest ved haserne og mest ved bagdelen.

Forben: Fanerne redes og plukkes, så de bliver tynde og fine. Hold forbenet vandret, så fanen hænger løst ned og studs med en lige saks hårspidserne af. Fanen skal stå på gulvet.

Trimmevejeldning - cocker spaniel

EGNE NOTER

Trimmevejeldning - cocker spaniel

EGNE NOTER

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

11.03 | 22:23

Det ser rigtig godt ud det du laver. Har i det ellers godt der nede i Korsør her går det stille og rogligt bort set fra når børnebørne,Anna

...
11.03 | 19:32

Hej Det er nogle flotte hundei har .og en en flot hjemmeside Margit

...
13.12 | 23:37

Tusind tak for hilsene.Må nok sige det er nogle helt vidunderlige hunde i har,og en rigtig flot side.
Hilsen Lissy

...
27.11 | 23:41

finde traks min hjemmeside heder www.123hjemmesider.dk/sebastianwinkelmann

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE